Er splittelsen i tibetansk buddhisme på vej til heling?
De tibetanske buddhister har været splittede lige siden 1981, hvor deres åndelige leder døde. Siden da har der hersket uenighed om, hvem der var hans reinkarnation. I ugens analyse forklarer ph.d. Jesper Østergaard, hvad striden handler om
Den 11. oktober 2018 udtrykker to tibetanske buddhister glæde over at have mødt hinanden og udsender en fælles erklæring. De to kaldes for den 17. Karmapa Trinley Thaye Dorje og den 17. Karmapa Orgyen Trinley Dorje. Hensigten med deres møde er at hele et sår, en splittelse i den tibetansk-buddhistiske Karma Kagyu-skole. Men hvem er de? Hvilken splittelse og hvilket sår, taler de om? Og vil det lykkedes?
Genfødte lamaer
I tibetansk buddhisme mener man, at en særlig lamas (læremesters) oplyste sind bliver genfødt igen og igen, hver gang vedkommende afgår ved døden. Det oplyste sind lever videre i en ny krop. En sådan reinkarneret lama kalder man på tibetansk for tulku, og de kan selv bestemme tid og sted for deres næste genfødsel. Disse genfødsler er som perler på en snor og har endda numre: eksempelvis den 14. Dalai Lama, den fjerde Jamgon Kongtrul og altså også den 17. Karmapa.
Traditionen med tulkuer går tilbage til 1300-tallets Tibet, og der opstod hurtigt mange rækker af genfødte lamaer. Nogle fortsatte få generationer, andre fortsatte helt frem til Kulturrevolutionen i Kina i 1966, hvor utallige klostre blev ødelagt i Tibet, og andre rækker af genfødte lamaer fungerer stadig i dag.
Den nulevende tulku ”arver” en del af forgængernes opbyggede karisma, som så forvaltes og videreudvikles. Når en tulku dør, kan man - gerne efter to til tre år - begynde at lede efter den nye genfødsel. Der kan være flere kandidater, men som regel når man frem til én enkelt, som på baggrund af forudsigelser, prøver og særlige evner kan udnævnes til den rette genfødsel. Men sådan går det ikke altid.
Hvem er den rette tulku?
Da man skulle udvælge den 17. Karmapa, efter at den 16. Karmapa, Rangjung Rigpe Dorje, døde den femte november 1981, opstod der en strid om den rette inkarnation. En gruppe støttede og anerkendte Trinley Thaye Dorje, en anden gruppe støttede og anerkendte Orgyen Trinley Dorje som den rette inkarnation. Flere prøvede at løse konflikten, men uden held. Splittelsen vedblev.
Begge har de siden fungeret som den 17. Karmapa i hver deres forskellige sammenhænge: Orgyen Trinley Dorje fra sit sæde først i Tibet og siden 2000 i Dharamsala i Indien, og Trinley Thaye Dorje fra New Delhi i Indien.
Splittelse i Danmark
Karma Kagyu-skolen har en stor udbredelse uden for Tibets grænser, også i Vesten. I Danmark har lamaen Ole Nydahl støttet Trinley Thaye Dorje. Nydahl har været en del af den tibetanske buddhisme i Danmark og Europa i årtier, og hans bastante og kompromisløse fremfærd har skaffet ham både tilhængere og kritikere. Andre grupper i Karma Kagyu-skolen i Danmark har støttet Orgyen Trinley Dorje og blandt andet henholdt sig til, at det er den kandidat, den 14. Dalai Lama støtter, upåagtet at Dalai Lama ikke har tradition for at blande sig i udnævnelsen af Karmapaer.
Splittelsen mellem Trinley Thaye Dorje og Orgyen Trinley Dorje sætter altså også sit aftryk på det danske buddhistiske miljø og har muligvis tydeliggjort en uenighed, som allerede var tilstede.
Der er også en tredje gruppe indenfor Karma Kagya-skolen i Danmark. Dem, der blander sig udenom eller accepterer den tolkning, at der godt kan være to 17. Karmapaer på samme tid – og netop dette kan være en løsning på splittelsen.
En løsning – to 17. Karmapaer?
I den fælles erklæring, som blev udsendt efter Karampaernes møde i oktober, udtrykker de to 17. Karmapaer ønsket om at samle Karma Kagyu-skolen igen til fordel for ”den tibetanske buddhismes fremtid og til gavn for alle levende væsener”. Samtidig betragter de det som et kollektiv ansvar at genskabe harmoni ”i deres linje af visdom og medfølelse”.
Det kan blive en god løsning på splittelsen, hvis både Trinley Thaye Dorje og Orgyen Trinley Dorje bliver anerkendt at tibetanske buddhister. Måske vil de endda undervise og lede ritualer sammen og komme med flere erklæringer. Men det vil formentlig ikke samle grupperne i tibetanske buddhisme i Danmark – grupperingerne var dannet før splittelsen i de to Karmapaer.
Jesper Østergaard er ph.d. i religionsvidenskab om tibetansk buddhisme og adjunkt ved Aarhus HF & VUC. Han skriver analysen ved religion.dk.