Analyse

Tibet er dybt afhængig af 84-årige Dalai Lama

Dalai Lama fylder snart 84 år og er begyndt at komme med varsler om sin næste genfødsel. Blandt andet har han udtalt, at han ikke vil lade sig genføde i Tibet, hvis den kinesiske tilstedeværelse i Tibet fortsætter, skriver ph.d. Jesper Østergaard. Foto: Tsering Topgyal/Ritzau Scanpix

I disse dage er det 60 år siden, at Dalai Lama forlod Tibet for altid. Tibet mistede dermed sin mest magtfulde person og symbolet på landets medfølelse, vurderer ph.d. Jesper Østergaard 

I en myte om de første tibetanere fortælles det, at Avalokiteshvara, som er en bodhisattva med perfekt medfølelse, sad i et himmelsk rige og skuede ned på det barske og golde tibetanske landskab, før det var beboet. For at buddhismen kunne få rodfæste der, bestemte han sig for at nedstige til landet, hvor han så sad og mediterede.

En underjordisk kvindelig dæmon forvandlede sig imidlertid til en abe og forstyrrede ham. Hun ville gerne parre sig med ham. Efter at have afvist hende flere gange gav Avalokiteshvara efter, og ud af deres forening fik de seks børn. Det tibetanske folk stammer fra disse seks børn.

Tibetanere er børn af vildskab og medfølelse
Den underjordiske dæmon symboliserer noget vildt og uregerligt fra det underjordiske, hvorimod Avalokiteshvara fra himlen kommer med medfølelse, mildhed og en tæmmende kraft. Tibetanere besidder ifølge denne myte altså en vild side, som nok er kraftfuld, men som også bør tæmmes af en medfølende side.

Samtidig siger myten også, at Avalokiteshvara, eller Chenrezig som han kaldes på tibetansk, kan manifestere sig på jorden i forskellige skikkelser. Man siger for eksempel, at den første buddhistiske konge i Tibet, Songtsen Gampo, som regerede i starten af 600-tallet, i virkeligheden var en manifestation af Avalokiteshvara. Der er altså en særlig kobling mellem Avalokiteshvara og Tibet som land.

Uden Dalai Lama, ingen medfølelse i Tibet
Rækken af Dalai Lamaer er også alle manifestationer af Avalokiteshvara, og det er først og fremmest heri, at Dalai Lamas religiøse betydning ligger.

I Vesten bliver Dalai Lama set som en kropsliggjort medfølelse, der kan udspille sig religiøst og for nogle også politisk, selvom systemet, der samlede både politisk og religiøs magt hos Dalai Lama, officielt blev afsluttet i 2011, hvorefter Dalai Lama ikke længere har nogen politisk magt.

For tibetanere er Dalai Lamas tilstedeværelse lidt mere komplekst. Uden manifestationen af Avalokiteshvara mister tibetanerne deres medfølende og tæmmende side, og for nogle tibetanere er Dalai Lama garanten for, at den side hos dem er tilstede i verden.

Med Dalai Lama ude af Tibet har landet ikke tæt kontakt til sin tæmmende side, og flere tibetanere har udtrykt bekymring for, hvad der vil ske, hvis den nuværende Dalai Lama dør, inden han kommer tilbage til Tibet, hvilket meget tyder på.

Dalai Lama fylder snart 84 år og er begyndt at komme med varsler om sin næste genfødsel. Blandt andet har han udtalt, at han ikke vil lade sig genføde i Tibet, hvis den kinesiske tilstedeværelse i Tibet fortsætter. Andre gange har han nævnt, at han måske ikke lader sig genføde. Vil den tæmmende og medfølende kraft så forsvinde fra tibetanerne?

I 1959 besad Dalai Lama både den største politiske magt og religiøse indflydelse i landet. Den politiske magt beroede på, at den skole, han er overhoved for, fik den politiske magt i 1642. Den magt har Dalai Lama ikke længere. Men hans religiøse betydning rækker dybere og kan vise sig at være vigtigere: Et folk mister noget essentielt, når det mister symbolet på dets medfølelse.

Så længe Dalai Lama er i live, vil han udgøre den samlende faktor for tibetanerne. Men den dag han dør, kan man frygte, at de vil samle sig om andet end medfølelse eller blive splittet.

Jesper Østergaard er ph.d. i religionsvidenskab om tibetansk buddhisme og adjunkt ved Aarhus HF & VUC. Han skriver analysen ved religion.dk.