Analyse

Hvorfor er yoga blevet så populært?

Den vigtigste grund til, at danskere praktiserer yoga, er ikke et ønske om at udvikle sig spirituelt. Derimod er det et ønske om, at bearbejde den stress mange oplever i hverdagen, men det er også et ønske om at styrke sig selv både fysisk og psykisk, der gør, at folk praktiserer yoga, vurderer lektor emeritus Lars Ahlin. Foto: Maksim Shmeljov/Colourbox.

Hvorfor er mange danskerne optaget af at dyrke yoga? Er den store interesse for yoga et tegn på, at religion ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter? Læs lektor emeritus Lars Ahlin vurdering af, hvorfor yoga er blevet mere og mere populært de sidste tyve år

I dag kræver arbejdslivet, at vi skal være fleksible, forandringsparate, robuste, kreative, innovative og så videre. Samtidigt skal vi hele tiden forbedre os og blive mere og mere ”employable” (kvalificeret til en ny ansættelse, red.).

Vi lever og arbejder, ifølge den amerikanske sociolog Sennet, i en uendelig usikkerhed i dag. Den enkelte holder sig selv ansvarlig for sin livssituation til trods for det faktum, at vedkommende ikke altid har mulighed for at påvirke sin egen situation. Hvis man bliver fyret, vil vedkommende derfor ikke anklage arbejdsgiveren for det, men kun sig selv.

At mislykkes er, ifølge Sennet, det største tabu i vores tid. Angsten for at fejle, at mislykkes, finder man derfor i dag ikke kun blandt lavt uddannede arbejdere, men også i den fremgangsrige og velhavende middelklasse.

Det gælder ikke mindst for de mange, der lever under tidsbegrænsede og/eller atypiske ansættelsesvilkår. Ifølge Danmarks Statistik var andelen af tidsbegrænsede ansættelser i 2016 omkring 13 procent. For disse bliver både indkomstusikkerhed, ansættelsesusikkerhed og job- og kompetenceusikkerhed mere tydelig end blandt de med faste ansættelser.

De mange krav til den enkelte, og det at ansvaret kun ligger på den enkelte, kan resultere i massiv stress. Stress omtales i Danmark i dag som vor tids største folkesygdom. Ifølge ”Den nationale sundhedsprofil 2017” er en fjerdedel af danskerne stressede, og hver fjerde sygemelding skyldes stress.

Hvorfor praktiserer danskerne yoga?

Hvad har alt dette med brugen af yoga at gøre? Yoga, der er en teknik med et eksplicit religiøst ophav, er de seneste 20 år blevet mere og mere populær.

Denne popularitet burde vel kunne ses som en indikation på, at sekulariseringstesen, der siden 1950’erne har sagt, at al religion vil forsvinde af sig selv, har vist sig være helt forfejlet? Det kunne se ud til, at religionen ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter. Fra en dogmatisk religion knyttet til religiøse institutioner til en personlig udformet spiritualitet.

Det er en kendsgerning at brugen af yoga, og ligeså brugen af meditation og mindfulness, er vokset markant de sidste 20 år. At efterspørgslen på disse teknikker er blevet så massiv, viser sig ikke mindst ved, at der ikke er noget træningscenter, noget oplysningsforbund eller nogen alternativ behandler, der ikke udbyder en eller flere varianter af dem.

Er dette da et tegn på, at verden er blevet mere religiøs, end den har været i lang tid? Hvis man ser på, hvorfor mennesker dyrker yoga, er det dog ikke det religiøse indhold i yoga, der tiltrækker. En amerikansk undersøgelse fra 2016 viser nemlig, at følgende er de vigtigste grunde til at praktisere yoga:

  • Yoga er godt for dig
  • Yoga er fysisk aktivitet udformet med det formål at øge fleksibiliteten
  • Yoga er træning for din krop
  • Yoga lindrer stress
  • At praktisere yoga er en form for meditation
  • Yoga træner din koncentration

En mindre undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut om yoga i København fremviser lignende resultater. Den vigtigste grund til, at danskere praktiserer yoga, er ikke et ønske om at udvikle sig spirituelt.

Derimod er det et ønske om, at bearbejde den stress mange oplever i hverdagen, men det er også et ønske om at styrke sig selv både fysisk og psykisk, der gør, at folk praktiserer yoga. Det sidste kan fortolkes som dels en måde at forebygge stress, dels en måde at højne ens egen konkurrencekraft på arbejdsmarkedet.

En sammenhæng med arbejdslivet

I arbejdslivet i dag oplever mange stress. I ønsket om at komme væk fra stressen og restituere sig, vender mange sig i dag til yoga, og ligeledes meditation og mindfulness.

Udover at hele sårene, der er opstået som følge af forholdene på arbejdet, lover de tre teknikker også noget andet. Ved hjælp af teknikkerne kan individet øge sin egen konkurrenceevne på arbejdsmarkedet og blive mere fleksibel, forandringsparat, robust, kreativ, innovativ og så videre.

Danskerne slår altså to fluer i ét smæk med yogaen. To fluer, der begge har den samme oprindelse: hverdagens uendelige usikkerhed.

Lars Ahlin er lektor emeritus i religionssociologi. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.