Lektor: Lama Ole Nydahl ser sig selv som buddhismens beskytter

Lama Ole ønsker at beskytte buddhismen mod islam, men for mange buddhister går han for vidt med sine udtalelser. Det er blevet for meget for hans tilhængere i Tyskland. I Danmark ser det imidlertid anderledes ud, mener lektor Jesper Østergaard

Mange har mødt den danske buddhistiske lama Ole Nydahl eller blot Lama Ole, som han bliver kaldt af sine tilhængere. Han var vel den mest kendte buddhist herhjemme - indtil han blev overhalet af Hummel-direktør Christian Stadil.

Lama Ole Nydahls plads i det buddhistiske landskab i Danmark blev markeret tidligt. Under en bryllupsrejse med sin kone Hannah i slutningen af 1960’erne blev de begge optaget af buddhismen, og i 1972 blev det første af flere centre under Ole Nydahls ledelse etableret i Danmark.

Siden er det gået stærkt, og hvis man måler hans indflydelse på antallet og udbredelse af centre, så er der tale om en succes. Der er nu omtrent 650 centre fordelt over hele kloden. Det er ikke kun Ole Nydahl, der er lama (religiøs lærer) i denne skole af tibetansk buddhisme, som af skolen selv benævnes diamantvejsbuddhismen.

Nydahl er heller ikke den, der har den højeste religiøse rang i skolen. Men han etablerede skolen, og han har været en drivende kraft bag diamantvejsbuddhismens udbredelse, og han besidder dermed stor autoritet som en ledende kraft i skolen.

Igennem alle årene har Ole Nydahl flittigt besøgt centre rundt om i verden, i de første årtier meget i Danmark, og mange har netop mødt ham i den sammenhæng. Efterhånden som diamantvejsbuddhismen bredte sig – der er blandt andet mange centre i Tyskland og flere østeuropæiske lande – underviste han mindre i Danmark.

Tibetanske buddhister er splittet om Ole Nydahl

Nu er der nyt om Lama Ole Nydahl. I Tyskland har der nyligt været en splittelse mellem diamantvejsbuddhismen og Deutsche Buddhistische Union (DBU), som er en paraplyorganisation for buddhistiske centre og grupper i Tyskland.

Der lægger nok mere til grund for splittelsen, end det der kommer frem i offentligheden, og debatten er nogenlunde lige så uklar og polemisk som et skænderi mellem et nyligt skilt par. Ét står dog klart. I DBU tager man afstand fra Ole Nydahls meget markante udtalelser om islam.

Der er ikke noget nyt i, at nogle ønsker at fremhæve et modsætningsforhold mellem buddhismen og islam. Skylden for buddhismens tilbagetog i Indien fra omkring år 650 og frem bliver af nogle buddhister givet til den muslimske tros fremmarch på den indiske halvø, og for muslimer fremstår buddhismens mangfoldighed af guder, buddhaer og bodhisattvaer som afsporet polyteistisk afguderi.

For langt de fleste buddhister – og velsagtens også muslimer – så har den anden religion simpelthen været en fremmed størrelse, som blev dyrket af andre mennesker i andre lande, og fred være med det. Men ikke for Ole Nydahl. Han har altid været kritisk over for islam, også lang tid før det blev en udbredt holdning i Danmark.

I skarpe vendinger og til tider med bombastiske udtalelser, har han talt imod islam. En almindelig søgning på nettet på Ole Nydahl indbefatter da også en del resultater til sider, vi normalt vil forbinde med den (yderste) politiske højrefløj.

En lama er først og fremmest en religiøs lærer, og de mange tusinde tilhængere af diamantvejsbuddhismen må tænkes at være tiltrukket af Ole Nydahls og de andre lamaers religiøse belæringer og af buddhismens idégrundlag.

Tilhængere kommer til religiøs undervisning, ritualer og foredrag med Ole Nydahl og andre lamaer. En lama kan blive spurgt om mange ting, også om forhold som umiddelbart ikke har meget med dyrkelsen af buddhisme at gøre. Det kan vitterligt være alt fra børneopdragelse over globale spørgsmål om forurening til gode råd mod sygdomme. Der er ikke, og det er vigtigt at understrege; der er ikke nogen forpligtelse til at følge disse råd, men disse uformelle råd og anbefalinger kan være med til at påvirke en lamas tilhængere.

Splittelsen blandt danske buddhister

Når det gælder Ole Nydahl og diamantvejsbuddhismen i Danmark, er der ikke noget fordækt over hans kritik af islam. Tværtimod. Som skrevet, så har Ole Nydahl aldrig lagt skjul på hans holdning. Det har sikkert holdt nogle fra at modtage undervisning fra Ole Nydahl eller besøge hans centre, mens andre har sorteret hans politiske udtalelser fra og holdt sig til hans religiøse belæringer.

Men der er også andre, som har kommet med stærkt kritiske udtalelser om islam, og som har vist sig at være en af Nydahls tilhængere. Medlemmer af diamantvejsbuddhismen har således enten kunnet se igennem fingrene med Ole Nydahls udtalelser, eller de har ladet sig inspirere af dem. Andre buddhister i den tibetanske gren af buddhismen har simpelthen valgt at gå til andre lamaer, andre skoler og andre centre.

Det har betydet, at den tibetanske buddhisme i Danmark gradvist gennem de sidste par årtier er blevet splittet imellem dem, der var en del af diamantvejsbuddhisme og mere eller mindre alle andre. Splittelsen har været forstærket af en uenighed, der opstod om identifikationen af reinkarnationen af den 17. Karmapa.

Nogle mener, Trinley Thaye Dorje bosiddende i New Delhi, er den rette inkarnation, mens andre siger Orgyen Trinley Dorje, nu bosiddende i USA. Det svarer til, at have to forskellige personer, der hævdes at være den rette Dalai Lama – og når den 15. Dalai Lama skal findes, så er det slet ikke usandsynligt, at det kan ske; hvis altså der skal findes en efterfølger til den nuværende 14. Dalai Lama.

Splittelsen omkring den 17. Karampa førte dog til, at Ole Nydahls skole blev mere isoleret i det bredere tibetansk-buddhistiske miljø. Diamantvejen støttede Trinley Thaye Dorje, mens Dalai Lama og stort set alle andre støttede Orgyen Trinley Dorje. Nogle igen forholdt sig neutralt.

Det er ikke ukendt, at man har flere kandidater til samme titel, men i en tid, hvor den tibetanske buddhisme har søgt at etablere større samarbejde mellem de forskellige skoler, har splittelsen også ført til strid.

For lige knapt et år siden mødtes Trinley Thaye Dorje og Orgyen Trinley Dorje i Frankrig med henblik på at hele splittelsen, men fremtiden må vise, om det vil lykkedes. Selvom de to 17. Karmapaer skulle kunne samarbejde, er det imidlertid ikke sikkert, at det vil integrere Ole Nydahl og hans skole i det resterende buddhistiske miljø. For den kontrovers, der kører lige nu i Tyskland, handler netop mere om Nydahl end om den 17. Karmapa.

Danske tilhængere kender Nydahls islamsyn

Ole Nydahl er efterhånden en ældre mand, som på trods af sine 78 år stadig er aktiv med rejser og undervisning. Hans fremtoning har gennem tiden været maskulin, sportslig og kraftfuldt, som en beskyttende person. Alene denne fremtoning har givet ham modstandere, der har haft det svært ved hans selvbeviste og kraftfulde fremfærd. Andre vil mene, det blot er en del af Nydahls karisma.

Nydahl fremstår stadig som en, der vil beskytte. Han vil beskytte buddhismen mod islam, men for mange buddhister går han her for vidt med sine udtalelser. Det blev for meget i Tyskland, men i modsætning til Tyskland har diamantvejsbuddhismen fra sin begyndelse udgjort sin egen skole i Danmark, og Ole Nydahls fremtoning som maskulin, patriarkalsk og kraftfuld forkæmper for buddhismen med markante politiske holdninger har derfor aldrig rigtig været hemmelig.

Derfor er der ikke et sammenhold, der kan brydes blandt diamantvejsbuddhismens medlemmer. I stedet må vi forvente, at diamantvejsbuddhismen forbliver én skole blandt andre skoler i tibetansk buddhisme, hvor de fleste andre tibetanske buddhister søger mod andre buddhistiske lærere og skoler, mens danske medlemmer af diamantvejsbuddhismen forbliver loyale mod Ole Nydahl indtil videre, uanset hans vidtgående udtalelser.

Jesper Østergaard er ph.d. i religionsvidenskab om tibetansk buddhisme og adjunkt ved Aarhus HF & VUC.