Indføring

Efter rosh ha-shanah beder jøder medmennesker om tilgivelse

Toraen er jødernes hellige lovbog, og den indeholder blandt andet 613 bud: 248 påbud og 365 forbud. Hvis der er nogle af disse bud, man ikke har overholdt i løbet af året, bruger man de 10 bodsdage på at bede om tilgivelse derfor. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Mellem de jødiske højtider rosh ha-shanah og yom kippur ligger en 10-dages bodsperiode. I denne periode beder jøder om tilgivelse for overtrædelser af de 613 bud, den jødiske lov påbyder. Lektor og ph.d. Marianne Schleicher og Jonathan Harmat fra Jødisk Informationscenter giver en indføring i højtiden

Det jødiske nytår, rosh ha-shanah, faldt i år den 19. september. Her ihukommer jøder verdens skabelse og markerer en ny begyndelse. 10 dage inde i det nye år fejres den store højtid forsoningsdagen, yom kippur, hvor man beder guden, Jahve, om tilgivelse for de forseelser, som er blevet begået i løbet af det forgangne år.

”Man skal forsone sig med sine medmennesker, før man kan bede den jødiske gud, Jahve, om tilgivelse for de overtrædelser, man måtte have begået i årets løb,” forklarer lektor og ph.d. Marianne Schleicher og uddyber:

”Før Jahve vil modtage undskyldningerne på yom kippur, skal jøderne først sige undskyld og bede om tilgivelse hos de medmennesker, som de måtte have forbrudt sig imod i året, der er gået."

I de 10 bodsdage beder jøder om tilgivelse
Der er 613 påbud og forbud ifølge jødisk lov. Nogle love handler om forholdet mellem Gud og mennesker, mens andre omhandler mellemmenneskelige relationer. I de 10 dage mellem rosh ha-shanah og yom kippur har jøder mulighed for at bede om tilgivelse for overtrædelser af disse bud, hvorfor de 10 dage kaldes "de 10 bodsdage".

”Jøder bruger de 10 dage mellem rosh ha-shanah og yom kippur til i ritualiseret form at sige undskyld, bede om forsoning og få renset luften”, fortæller Marianne Schleicher.

Hun fortæller uddybende, at de 10 bodsdage og ritualer på yom kippur oprindeligt havde et dennesidigt sigte mod velsignelse i dette liv:

”Jahves jordiske bolig var templet, og det skulle renses på forsoningsdagen for at sikre Jahves fortsatte bliven på jorden og dennes velvilje mod det israelitiske folk. Efterhånden blev blikket rettet mod det hinsides og håbet om frelse i livet efter døden,” siger hun og fortsætter:

”I kølvandet på denne udvikling ændredes det kultiske ritual sig til et etisk ritual, hvor man på forsoningsdagen beder Jahve om tilgivelse for sine overtrædelser. Men først skulle strid og fjendtligheder mellem mennesker bilægges, og her kommer de 10 bodsdage med de ritualiserede undskyldninger ind i billedet”.

”Historisk må det have haft afgørende betydning, at man én gang om året fik mulighed for at italesætte frustrationer, genetablere harmoni og sammenhængskraft i menighederne,” afslutter Marianne Schleicher.

Hvordan markeres de 10 bodsdage i Danmark?
Jonathan Harmat fra Jødisk Informationscenter fortæller, hvordan de 10 bodsdage markeres i København:

”I løbet af de 10 bodsdage udføres forskellige rituelle handlinger. Nogle foregår i synagogen, mens andre udføres andetsteds. Eksempelvis udføres ritualet Tashlich, som betyder at afkaste på hebræisk, ved vandet. I København går de ortodokse jøder ned til en af kanalerne med småting i lommerne, for eksempel brødkrummer eller lignende, for at kaste dem i vandet”.

Jonathan Harmat forklarer endvidere, at ritualet har sin baggrund i Mikas bog 7, 18-20, hvori der parafraseret står, at alle synder skal kastes i havets dyb.

”Tashlich er altså et generelt forsoningsritual, hvor småtingene symboliserer de synder, man måtte have begået,” fortæller han.

”I synagogen i Krystalgade reciteres ekstra bønner i bodsperioden, der bærer navnet selichot, som betyder undskyldninger på hebræisk,” fortæller Jonathan Harmat og uddyber:

”Derudover går jøder i bodsperioden ud til personer, som de har forurettet i det forgangne år for at bede om tilgivelse. Hvis man ikke har held med at forsone sig første gang, prøver man i alt tre gange, og derefter er det ude af den pågældende persons hænder”.

”Vi tror, at livets og dødens bog åbnes af Gud ved nytår og lukkes igen ved yom kippur. Det er derfor, vi bruger de 10 dage på at angre, bede om tilgivelse og vende tilbage til den rette vej og den rette levevis”, afslutter Jonathan Harmat.