Shavuot

Shavuot er en af de tre valfartsfester, hvor jøder havde pligt til at rejse til templet i Jerusalem, inden det blev ødelagt i år 70. Tilbage er blot de rester, der i dag udgør Grædemuren, som stadigvæk er et populært valfartssted ved shavuot. Foto: Robertharding/Masterfile/Ritzau Scanpix

Shavuot er en af de tre jødiske valfartsfester og en højtid, der markerer noget helt centralt i den jødiske fortælling. Ved shavuot fejrer jøder nemlig Guds åbenbaring af den hellige lov Toraen, som er det vigtigste skrift i jødedommen

Shavuot er en af de mindre kendte jødiske højtider. Oprindeligt var shavuot en høstfest, hvor man fejrede årets første afgrøder, men højtiden har sidenhen fået tillagt en mere teologisk betydning, hvor man i dag hovedsageligt fejrer modtagelsen af den hellige lov Toraen på Sinaibjerget.

Vil du vide mere om jødedommen? Læs vores temaside om jødedommen her og få et komplet overblik over den jødiske tro, højtider og meget mere.

Indhold

  • Hvad er shavuot?
  • Hvad fejrer man ved shavuot?
  • Hvordan fejrer man shavuot?
  • Hvad er Toraen?
  • Hvornår er det shavuot?

Hvad er shavuot?

Shavuot er en jødisk fest, hvor jøder markerer, at israelitterne modtog den hellige lov Toraen på Sinaibjerget. Oprindeligt var fejringen en høstfest, men i dag er det mest det teologiske element, som fylder.

Shavuot kommer af ordet shavua, der betyder “uger”, og festen kaldes derfor også ugefesten. Dette kommer af, at shavuot falder syv uger efter den jødiske højtid pesach. Perioden mellem de to højtider kaldes omertællingen, hvor mange jøder hver dag tæller ned til shavuot.

Shavuot falder den 6. og 7. sivan uden for Israel og den 6. sivan i Israel. Sivan er en måned i den hebraiske kalender, der fastsættes efter Månens cyklus, og derfor varierer datoen for shavuot år efter år. Højtiden falder dog altid i maj eller juni.

Pesach, shavuot og sukkot udgør sammen de tre valfartsfester, hvor der engang var pligt til at valfarte til templet i Jerusalem, inden det blev ødelagt i år 70.

Ligesom den kristne påske stammer fra den jødiske højtid pesach, så stammer pinse fra shavuot. Shavuot kaldes derfor også sommetider for den jødiske pinse, selvom der ikke er nogen umiddelbar lighed mellem de to højtider, udover at de ofte falder nogenlunde samtidig.

Selvom højtiden er betydningsfuld og markerer noget vigtigt i den jødiske fortælling, så er der ikke mange sekulære jøder uden for Israel, der fejrer højtiden.

Hvad fejrer man ved shavuot?

Ved shavuot fejrer jøder, at israelitterne modtog den hellige lov Toraen på Sinaibjerget.

Fejringen var oprindeligt en høstfest, der var påbudt af Gud. I lang tid fejrede man derfor festen som en markering af årets første kornhøst.

Shavuot hænger uløseligt sammen med fortællingen om pesach, hvor jøderne fejrer, at de blev udfriet fra slaveri i Egypten. Gud nedsendte ti plager, og den egyptiske farao lod til sidst israelitterne gå. De vandrede herefter mod Israel, og efter syv uger ankom de til Sinaiørkenen, hvor Gud åbenbarede Toraen for Moses på Sinaibjerget. Dagene mellem højtiderne markeres også, og hver dag tæller man ned til shavuot. Denne nedtælling kaldes omertællingen.

Gud fortalte, at hvis israelitterne adlød Toraens bud, så ville Gud udvælge dem til sit hellige folk. Med ild, røg, torden, lyn og hornklang nedsteg Gud på bjerget og begyndte at fortælle Moses om den hellige lov, der består af 613 bud, enhver jøde bør følge.

Åbenbaringen af Toraen er helt central for jødedommen. Toraen er jødernes helligste skrift og en indgroet del af den jødiske identitet. Modtagelsen af budene samlede folket, og Toraen fungerer fortsat i dag som samlingspunkt for de mange jøder, der lever adspredt rundt omkring i verden. Budene er identitetsskabende, både fordi praktiseringen af dem markerer for omverdenen og en selv, at man tilhører det jødiske samfund, og fordi loven fulgte med et løfte om at være Guds udvalgte folk.

Hvordan fejrer man shavuot?

Ved shavuot er der tradition for at spise mælkemad. I jødedommen skelner man skarpt mellem kødprodukter og mælkeprodukter, og de to må ikke blandes.

Du kan læse mere om de jødiske spiseregler her.

At spise mælkemad ved shavuot er mere en tradition end regel, og man er ikke helt sikker på, hvorfra traditionen stammer. I Kong Salomons Højsang sammenlignes Toraen med mælk og honning, og fordi man fejrer Toraen ved shavuot, kan det være, at skikken kommer herfra.

Mælkemad er alt, der består af mælkeprodukter. Ost og is er populære valg, og nudelretten kugel spises også ofte ved shavuot.

Mange er vågne hele første nat af shavuot for at læse Toraen og høre foredrag. Denne skik stammer fra en rabbinsk fortælling om, at israelitterne angiveligt sov over sig, da Toraen skulle modtages. For at kompensere for dette holder man sig vågen hele natten.

I synagogen læser man Ruths bog. Ruths bog er en del af den jødiske bibel, Tanakh, der af kristne kendes som Det Gamle Testamente. Historien handler om den moabitiske enkefrue Ruth, der loyalt følger sin israelitiske svigermor tilbage til hendes hjemland. Historien læser man blandt andet, fordi Ruth ses som en god konvertit til jødedommen, der forstod og praktiserede den jødiske levevis, som Toraen beskriver.

Hvad er Toraen?

Ved shavuot fejrer jøder, at israelitterne modtog loven, der kaldes Toraen. Toraen er det absolut helligste af alle de jødiske skrifter. Toraen består af de fem mosebøger, der omhandler jødernes historie og foreskriver 613 leveregler, eller bud, en jøde bør følge. Disse bud kaldes mitzvot.

Toraen er en del af den jødiske bibel, der hedder Tanakh. Den jødiske bibel udgøres af det, kristne kender som Det Gamle Testamente.

En del af levereglerne er de ti bud, der også har en central plads i kristendommen.

Her kan du finde en fuld liste over de 613 bud.

Fordi Toraen er så hellig for jøderne, er der også helt særlige måder, den skal behandles på. Torarullerne må for eksempel ikke berøres, og derfor bruges en særlig pegepind, når torarullen er i anvendelse.

Hvornår er det shavuot?

Shavuot falder syv uger efter den jødiske højtid pesach, og datoen for højtiden følger Månens cyklus. Derfor rykker datoen sig også hvert år.

Sådan falder shavuot de kommende år

  • 2022: 4. - 6. juni
  • 2023: 25. - 27. maj
  • 2024: 11. - 13. juni
  • 2025: 1. - 3. juni
  • 2026: 21. - 23. maj

Shavuot er blot en af de mange jødiske fester - læs denne artikel og bliv klogere på nogle af de andre jødiske højtider.

Shavuot var oprindeligt en kornhøstfest, hvor man fejrede årets første afgrøder. Højtiden har sidenhen fået tillagt en mere teologisk betydning, og i dag fejrer man hovedsageligt israelitternes modtagelse af Toraen, der er den jødiske lovbog. Foto: Johner/Ritzau Scanpix
En af de jødiske spiseregler er, at man ikke må blande mælkeprodukter og kødprodukter. Ved shavuot er der tradition for at spise mælkeprodukter, og nudelretten kugel er især en populær spise ved denne højtid. Foto: Andrew Scrivani/Stockfood/Ritzau Scanpix
Ved shavuot modtog israelitterne Toraen, som er det vigtigste skrift i jødedommen. I enhver synagoge findes toraruller, som dem på billedet. Foto: Gorm Branderup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix