12 bryllupstraditioner du bør kende

Dåser på anhængertrækket, blå strømpebånd og kys under bordet. Et bryllup er en af de mest traditionsbundne begivenheder i den danske kultur. Skal du til bryllup snart, eller er du bare interesseret i danske bryllupstraditioner? Læs denne artikel og bliv klogere på en række af de sjove skikke, du med garanti vil møde til et traditionelt, dansk bryllup

Bryllupstraditionerne har en lang historie og trives fortsat i bedste velgående. Nogle bunder i overtro og andre i gamle kønsopfattelser. I denne artikel går Religion.dk i dybden med en række af de bryllupstraditioner, du helt sikkert støder på, hvis du skal til bryllup.

Du kan læse alt om bryllup på Religion.dk's store temaside her.

1. Bruden frier kun i skudår

Det hører sig fortsat til sjældenhederne, at en kvinde frier til en mand. På trods af et øget fokus på ligestilling mellem kønnene, er der ikke noget, som tyder på, at dette vil ændre sig markant.

Men hvis en kvinde endelig skal fri, bør det ifølge gammel skik ske på skuddag i skudår.

Der er flere historier om tilkomsten af denne tradition, men en af beretningerne stammer fra Irland, hvor de unge kvinder på klosterforstanderinden St. Brigids kloster var kede af, at de ikke havde nogen bejlere. Derfor tillod St. Patrick, at kvinderne selv kunne fri i skudår.

St. Brigid skulle herefter have friet til St. Patrick, der afviste hende, men i kompensation gav hende en silkekjole og et kys.

I Danmark hed det sig, at en mand skulle forære kvinden 12 par handsker eller 12 par silkestrømper, hvis han afviste hendes ægteskabsanmodning på skuddag.

2. Polterabend

Inden brylluppet vil brudeparrets venner ofte samle sig og arrangere en polterabend for hver af parterne.

Polterabend betyder “buldreaften” og kommer af en gammel tysk skik, hvor man skabte en masse larm foran det kommende brudepars hjem for at skræmme onde ånder væk.

Traditionen har ændret sig meget siden da. I dag vil vennerne ofte have planlagt en hel dag af sjove - nogle gange pinlige - aktiviteter, som de overrasker bruden eller gommen med nogle uger inden brylluppet. Dagen symboliserer traditionelt den sidste dag uden ægteskabelige forpligtelser, hvor man kan opføre sig som man vil, larme og drikke sig fuld.

Indtil 1980’erne var det kun mænd, der holdt polterabend, men skikken har siden bredt sig til kvinderne også, og en polterabend er nu en fast bryllupstradition for langt de fleste.

3. Brudgommen må ikke se brudens kjole før brylluppet

Gammel overtro fortæller, at det giver uheld, hvis gommen ser brudens kjole inden brylluppet. Derfor vil det ofte være brudens venner og familie, der hjælper med at udvælge brudekjolen.

Ligeledes skulle det bringe uheld, hvis brudeparret tilbringer natten sammen inden bryllupsdagen. Mange vil derfor sove hos venner, som desuden kan hjælpe med at dulme nerverne og gøre klar på den store dag.

4. Gammelt, nyt, lånt og blåt - og en mønt i skoen

Det engelske mundheld fra 1800-tallet “something old, something new, something borrowed, something blue - and a sixpence in her shoe” foreskriver en række genstande, bruden bør bære for ægteskabelig lykke.

Det gamle symboliserer en erindring om tiden før brylluppet - brudens gamle liv. Nogle mener også, at det gamle skulle give beskyttelse til parrets eventuelle fremtidige barn. Noget nyt repræsenterer optimisme for fremtiden og “det nye liv” som ægtefolk. Det lånte er traditionelt noget, man låner af et lykkeligt gift ægtepar i håbet om, at deres lykke vil virke afsmittende. Den blå farve repræsenterer troskab og skulle desuden afskrække onde kræfter.

Den sidste del af ordsproget “and a sixpence in her shoe” er mindre anvendt i Danmark og udelades ofte i remsen. Men de, der holder traditionen i hævd, mener, at en mønt i skoen skulle give velstand i fremtiden.

5. Bruden gives væk ved alteret

Ved bryllupsceremonien ses oftest, at bruden og dennes far går arm i arm op ad kirkegulvet, hvor den kommende ægtemand venter for enden. Det omtales ofte, som at faderen giver datteren væk. Selvom handlingen ikke tilskrives formel betydning længere, symboliserer den traditionelt en overdragelse af kvinden fra faderen til ægtemanden.

Det er en forholdsvis ny skik, at faderen følger datteren op af kirkegulvet. I lang tid blev forlovelsen anset som det bindende, og kvinden var derfor allerede overdraget manden, da aftalen om et kommende ægteskab blev indgået. Helt op til slutningen af 1800-tallet var det mest normale, at ægteparret fulgtes op til alteret.

Mænd har op gennem tiden længe haft myndigheden over kvinder. Før 1857 var alle ugifte kvinder underlagt den nærmeste mandlige slægtnings værgemål, og først i 1899 blev kvinder formelt myndige i ægteskabet, dog med forbehold.

Ægteskabet har før i tiden altså været en hel formel overdragelse af værgemålet fra far til ægtemand, og selvom kvindesynet heldigvis har ændret sig, så fastholder flere bryllupstraditioner stadig at markere denne overdragelse symbolsk, selvom de, som praktiserer traditionen, sjældent tillægger handlingerne denne værdi.

Udover at faderen giver datteren væk ved alteret, er der fortsat mange, som inden forlovelsen spørger svigerfaderen om datterens hånd i ægteskabet, altså om tilladelse til at fri til datteren.

Helt indtil den nye navnelov i 1982 fik kvinden som hovedregel desuden mandens efternavn. Selvom det er helt valgfrit i dag, så vælger langt de fleste kvinder fortsat at tage mandens efternavn.

6. Ris-regn efter bryllupsceremonien

Efter vielsen står familie og venner klar udenfor til at kaste ris på det nye ægtepar. Risene symboliserer frugtbarhed, så når det regner med ris på bryllupsdagen, stammer det fra en overbevisning om, at det skulle bringe held i forplantningsprocessen.

Der har været tale om, at man bør undgå ris-ritualet, fordi de fugle, der skulle få næbbet i dem, kunne risikere, at risene ville udvide sig i deres mave, hvad i sidste ende kunne være dødeligt for dem. Det er dog ifølge videnskab.dk blot en myte, og ikke noget man egentlig bør bekymre sig om.

Mange steder må bryllupsgæsterne dog alligevel ikke kaste med ris, blandt andet fordi det kan give problemer med skadedyr. Du kan forhøre dig ved den pågældende kirke eller rådhus og høre hvilke regler, der gælder.

Der findes en række alternativer til riskorn, der har vundet frem over de senere år. Rosenblade og sæbebobler bruges begge hyppigt som erstatning.

7. Dåser på bilen

Når brudeparret forlader kirken, vil det ofte være i en bil med et slæb af metaldåser på anhængertrækket.

Larmen fra dåserne, der klirrer mod asfalten, skulle ifølge gammel overtro skræmme onde ånder væk, så de ikke ville stå i vejen for det nye ægtepars lykke.

8. Kys under bryllupsmiddagen

Hvis brudeparret pludselig forsvinder under bordet, efter gæsterne har stampet i gulvet, så er det med stor sandsynlighed for at kysse.

Der findes en række festlige kyssetraditioner under en traditionel bryllupsmiddag:

• Når gommen eller bruden forlader sin plads, skal alle selskabets gæster af det modsatte køn skynde sig op og kysse den tilbageværende part.
• Tramper gæsterne i gulvet, signalerer de til brudeparret, at de skal kysse under bordet.
• Når gæsterne slår med bestikket i tallerkenen, skal brudeparret rejse sig op på stolene og kysse.

9. Strømpebåndet

Under brudekjolens skørt vil der ofte gemme sig et smalt strømpebånd på kvindens lår. På et tidspunkt under bryllupsfesten vil ægtemanden løfte skørtet og fjerne strømpebåndet fra hustruens ben, ofte med tænderne som redskab. Herefter vil han kaste det ud til selskabets ugifte mænd, og den, som griber strømpebåndet, skulle være den næste, som blev gift.

Strømpebåndet vil ofte være blåt og dermed fungere som kvindens “something blue”.

Ligesom med strømpebåndet vil kvinden ofte kaste brudebuketten til selskabets ugifte kvinder, hvor det ligeledes er den, som griber, der skulle være den næste i gifterækken.

10. Brudevals

Inden klokken slår midnat skal brudeparret have danset brudevalsen, ellers bliver de ifølge gammel overtro ramt af ulykke.

Gæsterne former en kreds rundt om parret og klapper, mens parret danser til melodien af Niels W. Gades “Brudevalsen” fra 1854. Gæsterne rykker tættere og tættere ind mod parret, indtil parret til sidst står så tæt, at deres læber mødes i et kys.

I udlandet er der flere brudepar, der selv vælger deres sang, hvis de danser brudevals. Det kan for eksempel være en sang, de forbinder med deres forhold.

Der er mange forskellige dansetraditioner forbundet med bryllupper over hele verden. Mange steder har man en speciel folkedans, man danser i festlige lag, blandt andet i forbindelse med bryllup. I Tyrkiet danser mange for eksempel folkedansen halay, og i Bulgarien danser man horo.

11. Klippe strømper

Efter brudevalsen vil mændene i selskabet ofte løfte brudgommen op, flå hans sko af og klippe i hans strømpe.

Skikken stammer fra mundheldet “at gøre sine hoser grønne”, der betyder, at man skal ud og indsmigre sig på nogen, og udtrykket bruges ofte om unge mænd, der skal ud og score.

Efter ægteskabet skulle manden ikke længere ud og bejle om andre kvinder, og derfor klippede man i hans strømper for at vise, at det nu var slut med den form for udskejelser.

Nogen river også brudens slør i stykker efter brudevalsen, hvilket skulle være lykkebringende.

12. Morgengaven

Morgenen efter bryllupsdagen giver mange nygifte par hinanden morgengaver. Morgengaven kan være et smykke, et brev eller noget andet betænksomt.

Morgengaven har ikke altid været den romantiske gestus, som det er nu. Traditionelt havde morgengaven en mere praktisk funktion. Morgengaven var kun forbeholdt kvinden og bestod af en større sum penge, som manden gav sin nye hustru i tilfælde af, at han skulle afgå ved døden, og hun derfor stod uden forsørgelse.

I dag er der naturligvis ikke længere behov for sådanne foranstaltninger, både fordi kvinder har fået adgang til arbejdsmarkedet og dermed kan forsørge sig selv, og fordi arveretten i dag er sådan, at ægtefæller som udgangspunkt arver halvdelen eller hele den anden parts formue i tilfælde af død.